Vi tilbyder
 

Vejledning v. køb af hund

En hund er ikke bare en hund.


Når man beslutter sig for at anskaffe sig en hund, er der mange ting der skal overvejes. Uanset om man har haft hund før eller ej, kan det til tider være svært at finde frem til netop den type hund, der passer bedst ind i dagligdagen og som stadigvæk lever op til de forventninger der måtte være omkring størrelse, aktivitetsniveau og temperament.

Som oftest bliver hunde valgt ud fra deres udseende, tidens trend, historier eller tidligere kendskab, hvilket også er ganske ok. Desværre glemmer mange folk blot at sætte sig yderligere ind i, hvad det er for en hund de har anskaffet sig og et sådant ubevidst eller forhastet køb, resulterer desværre alt for ofte i omplacering af hunden eller aflivning.
Sådanne disponeringer kunne ofte have været undgået, hvis man forinden havde konsulteret en adfærdsspecialist.

Odefey Dyreadfærdscenter tilbyder derfor vejledning i de forskellige hunderacer, deres karakter, egenskaber, samt oprindelige anvendelsesområder. Målet er i fællesskab at finde frem til den race, der passer bedst til personens/familiens hverdag og temperament, således at der i større grad opnås succes med det nye familiemedlem. Rådgivningen er ment som et redskab til at finde frem til den bedst egnede hund - den endelige beslutning ligger naturligvis hos den kommende hundeejer selv.

 

Pris:

Vejledning/rådgivning: Kr. 450,- pr. time.

Der påregnes kørselsgebyr på kr. 3,50 per kørt km, uanset afstand.