Om os
 

Om os

Odefey Dyreadfærdscenter består af et professionelt uddannet team, som løbende følger den nyeste udvikling indenfor hundetræning. Dette for at sikre DIG og DIN hund den optimale træning.

Vi glæder os til at møde jer på banerne!

 

 

Ønsket om forøget dyrevelfærd


Hos Odefey Dyreadfærdscenter er grundholdningen, at alt ægte arbejde med dyr kræver tid, tålmodighed, gensidig tillid og kærlig konsekvens. Positiv indlæring øger udviklingen hos et individ - tvang og vold hæmmer den blot.

Al adfærdsterapi og træning tager derfor udgangspunkt i en blød ideologi, der respekterer hver enkelt races unikke karaktertræk og egenskaber, samt holder kommunikationen via hunde/ulve sprog i hævd. Undervisningen og adfærdsterapien tilpasses individuelt ud fra et holistisk (helhedsorienteret) perspektiv på både hund og menneske.

Via et bredt samarbejde mellem private og foreninger søger Odefey Dyreadfærdscenter at øge folks bevidsthed omkring hundens adfærd, således at en større forståelse opnås og flere unødvendige aflivninger forhindres.

Det faglige og teoretiske grundlag bygger bl.a. på viden hentet fra følgende: Karen Pryor, Ken Ramirez (Shedd Aquarium Chicago), Anders Hallgren, Runar Ness (Norsk Ulveekspert), Lars Fällt, Steven R. Lindsay, Roger Abrantes, David Mech (Ulveekspert), Turid Rugas, Konrad Lorenz, Burch & Bailey, Frode Svartdal, Kay Laurence m.fl.